Valentinsdag
Valentinsdag har sit navn efter Sct. Valentin, som var en kristen, romersk præst, der levede ca. 350 år efter Kristi Fødsel. Historierne om Valentinsdags oprindelse er mange. Det fortælles, at han hjalp andre kristne under forfølgelserne, men blev taget til fange og fremstillet for kejseren. Her fik han tilbud om at beholde sit liv mod at frasværge sig kristendommen. Dette afslog han og blev dømt til halshugning.
En anden beretning angiver, at Valentin blev arresteret, fordi han - imod kejserens ordre - viede soldater, der havde ægteskabsforbud.
Fælles for historierne er, at Valentin under sit fængselsophold knyttede venskab med sin fangevogters blinde datter. Ved et mirakel lykkedes det ham at gøre hende seende, hvorefter fangevogteren og hans familie omvendte sig til kristendommen. Da Valentin blev ført ud til sin henrettelse den 14. februar efterlod han et afskedsbrev til sin veninde. Han signerede brevet: Fra din Valentine. Brevet har derfor fået en romantisk fortolkning.
For at markere Valentinsdag afholdt man i det antikke Rom ceremonielle lodtrækninger mellem ugifte mænd og kvinder. Hver kvinde trak en seddel, hvorpå en mands navn var skrevet. Denne mand var så kvindens ”Valentine” i det kommende år. Tilsvarende lodtrækninger foregik i Storbritannien, hvor kvindens ”Valentine” var forpligtet til at give hende blomster eller mindre gaver.
