Til forside   |   Print

 Sociale og etiske værdier

For Blomster Centrum A/S handler ansvar om at vise omsorg for andre mennesker. Det gælder både over for vores medarbejdere og over for vores samarbejdspartnere. I vores handlinger og beslutninger bestræber vi os på at handle i overensstemmelse med vores forpligtelser både som virksomhed og som individuelle samfundsborgere.

 

Blomster Centrums vigtigste ressource er vores medarbejdere. Vi ansætter hele mennesker og værdsætter et godt arbejdsmiljø, hvor rummelighed og frihed samt ansvar for egne opgaver og handlinger er i højsædet.

 

Rummelighed

Blomster Centrum ser forskellighed som en styrke, og vi arbejder derfor aktivt for at skabe plads til medarbejdere, der har vanskeligt ved at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet – hvad enten det skyldes nedsat arbejdsevne, personlige problemer eller noget helt tredje. Vores prioritering af rummelighed viser sig i praksis i en del støtte-, skåne- og fleksjobs i Blomster Centrum.

 

Frihed

Hver af medarbejderne i Blomster Centrum besidder store mængder latent viden, som ofte ikke videregives let. Derfor er det vigtigt for os, at vores medarbejdere kan tænke og handle selvstændigt. Som følge deraf har vores medarbejdere handlefrihed og handlepligt.

 

Ansvar

Hos Blomster Centrum er kunden i centrum. Ingen kunder – ingen Blomster Centrum. Vi ser det som en af vores fornemmeste opgaver at udbyde de bedste produkter og et bredt sortiment til vores kunder. Derfor tager vi altid fuldt ansvar for vores produkter og services.  

 

Blomster Centrum A/S  •  Lavsenvænget 1  •  5200 Odense V  •  +45 6548 1700  •  info@blomstercentrum.dk

Powered by Ziteman CMS